Til mørke rande og hævede øjenomgivelser

Er du træt? Har du sovet dårligt?
Er det et spørgsmål du jævnligt får når du møder på job, også selvom du har sovet som en “skudt ko”
Så er det måske fordi du har hævede øjenomgivelser og mørke rande under øjnene, selv om du faktisk har sovet fint. Heldigvis kan der nem gøres noget ved det.

“Løsningen” er øjencreme – som i den drænerende og lymfe stimulerende slags.
Invester i en god øjencreme der har drænerende egenskaber, så den mindsker væskeophobningerne der giver de hævede øjenomgivelser. Samtidig skal øjencremen helst også stimulere lymfen for at sætte gang i udskillelsen af affaldsstoffer, der kan være med til at give de mørke rande under øjnene.

På billedet ser du 3 gode bud på øjencremer hvis du har væskeophobninger og mørke rande.

Merveillance Expert Yeux fra NUXE 
Plantebaseret øjencreme der bl.a. indeholder plantekoffein der virker stimulerende. Den mindsker hævelser, og har som “bivirkning” også en opstrammende effekt på øjenomgivelserne.

FILORGA OPTIM-EYES. 
Småbørns mødrenes foretrukne, og bestseller hos FILORGA.
Fuldt forståelig, den har en virkelig effektiv virkning på træthedstegn om øjnene, den minsker synligt hævelser og har desuden NCTF complekset der fugter og minimerer små fine rynker, så dine øjenomgivelser alt i alt ser friskere og yngre ud.

EYE Recovery fra phformula
Med både drænerende, stimulerende, anti rynke og opstrammende peptide kompleks er detden mest “all-round” og alligevel specialiserede øjencreme af de 3.
Den jeg vil anbefale hvis du som jeg er over 45-50, du kan sagtens bruge den selvom du er yngre, men er du i den aldersgruppe eller ældre er det den af de 3 jeg vil anbefale dig. Fordi dens opstrammende virkning samtidig er VIRKELIG god – og det er fedt når nu tyngdekraften er sat ind.
Den virker måske umiddelbart meget dyrere end de 2 andre, men vær obs på der faktisk er 20ml. i tuben (dvs. en tredjedel mere i) mod normalt 15ml i faktisk alle andre øjencremer jeg har haft fingrene i.

Fælles for alle 3 er at de skal bruges 2 gange dagligt for optimal effekt, faktisk er det specielt vigtigt at huske øjencremen om aftenen. Så understøtter den nemlig din krops restitution mens du sover, hjælper lymfen med at drænere og er medvirkende til at du vågner op med mindre/uden hævede øjenomgivelser.

Du skal cirka KUN bruge det der svarer til svovlet på en tændstik til hvert øje – så en øjencreme holder altså også længe…

Jeg har masser af positive kunde tilbagemeldinger på øjencremerne, men når det så er sagt, findes der altså sorte rande der er nærmest umulige at få væk. Se på din familie om du er arveligt belastet, og vælg så en øjencreme der både har de drænerende og stimulerende egenskaber jeg har skrevet om her OG gerne noget der optisk mindsker/camouflerer de mørke rande, prøv f.eks. den nye SOS Eye Rescue fra pHformula

Sidst men ikke mindst, øjencreme er selvfølgelig både til kvinder og mænd.

På skønt gensyn

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...