Alternativ til fillers

ØNSKES:
Forbedre hudkvalitet,  fastere hud med glød og færre rynker.
JAjeg vil da gerne se både bedre og yngre ud i huden
NEJjeg har ingen ønske om at bruge “snyd” i form af fillers og botox
MENjeg har da tit ønsket mig at kunne få samme effekt som injektioner /fillers uden at skulle på briksen, synes nemlig ikke altid man bliver pænere, men bare anderledes.
Heldigvis er FILORG kommet med en ny produktlinje der (efter min mening) er et reelt alternativ til fillers.

NCTF, byggestenen hos FILORGA er en hudvenlig vitamincocktail der består af  hele 53 aktive ingredienser. Komplekset der også bruges som injektion (filler) indeholder 12 vitaminer, 23 aminosyrer, 6 mineraler, 6 co-enzymer, en antioxidant, 5 nukleinsyrer og sidst men ikke mindst hyaluronsyre. Kort sagt alt hvad din hud har brug for.

NCTF Reverse som den nye produkt linje fra FILORGA hedder kom for godt 3 uger siden. Jeg må sige jeg havde ventet med længsel siden Lise fra FILORGA var forbi i sommers og fortælle om de nye produkter. Gik da også selv fluks igang med at teste alle produkterne.

Der er 4 produkter i NCTF Reverse serien, i hver enkelt flaske/cylender/krukke er der samme mængde NCTF som i det der svarer til en injektion, en ret stor mængde faktisk og hele 10 gange mere NCTF end der er i de andre produkter fra FILORGA.

De 4 produkter er skabt med det formål at forbedre hudkvaliteten og hudens glød, arbejde på at øge hudens fasthed og minimere rynker og linjer. NCTF Revers serien er ikke en egentlig “rynke” serie, men mere en hudforbedrende serie der kan bruges af alle der vil øge hudkvaliteten.

Begærlig efter et godt resultat som jeg er testede jeg ALLE 4 produkter på een gang.
Du fordobler/tredobler nemlig NCTF indholdet i huden når du bruger produkterne lag på lag takket være et unikt og meget kompliceret transportsystem der sikrer at vitamincocktailen kommer ned i huden hvor den gør gavn.

NCTF ESSENCEen fugtforbedrende tonic ( et slags pre-serum)  der virker som en fugtundertrøje der opfrisker huden og forbereder den til næste hudplejetrin så det optages bedre.
Jeg tager 4-5 dråber ud i håndfladen og dupper den på ren hud.

NCTF Intensive SERUMkoncentret serum der arbejder specifikt på fasthed og rynker. Jeg har brugt det morgen og aften, men som jeg talte med Jessica (vores FILORGA træner) om, så vil det kunne give mening at bruge det som nat-serum og bruge et fugt-serum om dagen.

NCTF-Reverse MATletflydende dagcreme der giver en mat finish og minimere store porer. Jeg har brug den om dagen p.g.a. mine store porer (et levn fra mine yngre dage med mere fedtet hud), faktisk kan min hud godt virke lidt tør, men MAT har fungeret perfekt for mig om dagen med Intensive Serum under, og fordi den netop er letflydende har det ikke været noget problem med foundation over.

NCTF Reverse Cremeer mere nærende og perfekt til tør hud, den kan bruges både morgen og aften. Selv brugte jeg den som natcreme oven på ESSENCE og Serum. Det har været super lækkert, men jeg vil nok personligt vælge at kombineret med et A-vitamin produkt 2-3 gang ugentligt f.eks. SLEEP and PEEL også fra FILORGA, den indeholder både AHA (exfolierende frugtsyre) og a-vitamin/retinol .

Det har været en sand fornøjelse af fordele de svagt rosa (den farve NCTF cocktailen naturligt har) hudplejeprodukter på huden.
De er lækre i konsistensen, dufter svagt men lækkert og ikke mindst – de virker.
Jeg er nu gået i gang med min 4 uge og jeg kan faktisk SE specielt på mine panderynker at de er blevet “blødere/mindre” min hud ser dejlig frisk og sund ud og den føles fantastisk.

Selvfølgelig har det noget at sige jeg normalt plejer min hud efter bedste evne, og ret skal være ret, blev produkterne testet på en hud der ikke i forvejen var så velplejet som min vil jeg vædde på at det visuelle resultat havde været endnu større.

Ingen tvivl om at NCTF-Reverse er kommet for at blive på min badeværelseshylde – i kombination med et par andre hudplejefavoritter.

På skønt gensyn

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...