Tapas, vin og makeup

Tapas, vin og makeup – en skøn cocktail.

I aftes havde jeg Beauty Event med IDUN Minerals for 30 makeup nysgerrige kvinder. Til lejligheden havde jeg booket Mariager Bistro & Konditori og der var fra starten lagt op til en skøn aften, der blev skudt i gang med lidt tapas og et glas vin.

Efter maden blev stolene skubbet lidt tilbage og Sandra, makeup artisten fraIDUN Mineralsgik i gang.  Jeg fik lov til at “være model for en aften” da Sandra trin for trin viste hvordan man lægger en på een gang naturlig, holdbar makeup der passer til ens ansigtstræk. Der blev vist hvordan man “tryllede” hængende øjenlåg mindre synlige, fremhævede kindben og lavede en attraktiv kyssemund. 

Da demonstrationen var slut, stod den på  “fri leg” hvor de viste teknikker blev taget i brug. Alle kvinder gik til opgaven med stort gå på mod, godt hjulpet af Sandra og hendes kollega Louise. Idun pigerne, hjalp med at finde den perfekte foundation, klædelige øjenskygge og lokkende læbefarve.

Der var kø ved makeupstolene ved Sandra og Louise, men også ved kagebuffeten somMariager Bistro & Konditorivar vært ved som et ekstra lækkert indslag til kvinderne. Så ved bordene ku man se koncentrerede kvinder foran de små spejle med makeup-penslen i den ene hånd og hjemmelavet flødebolle i den anden.

Sidst på aftenen var der både en lille goodiebag men også mulighed for at købe de anbefalede farver, noget mange benyttede sig af.
Så hold øje derude, der går en masse kvinder rundt der er blevet endnu smukkere.

Jeg er super GLAD efter i aftes, der var fantastisk god stemning fra starten, god kø-kultur foran makeupstolene og  alle havde mod på selv at forsøge sig. Makeup artisterne fra IDUN roste da også kvinderne og sagde jeg havde nogle utroligt søde kunder, men det vidste jeg jo allerede.

Det er fantastisk dejlig med så dejlig opbakning ti eventen, og jeg blev opfordret til en gentagelse en anden gang. Et par stykker spurgte “hvad skal vi næste gang?”  Jaa, svarede jeg, i ku jo komme iDen Gamle Biograf og se, møde og høre Anette Kristine Poulsen fra Go’ morgen Danmark – hende har jeg nemlig inviteret den 26. oktober(du kan købe din billet HER)

På skønt gensyn

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...