Selvforkælelse fra morgenstunden

Selvforkælelse fra morgenstunden.
Dagens første kunde i dag, meldte sig syg, det betød jeg først skulle møde på klinikken 10.00, og med Alma i skole og Mogens på landevejen var det var bare med at få udnyttet den ekstra halvanden time fornuftigt – og her taler jeg ikke om at få handlet, støvsuget eller sat en vask over. Nej i dag skulle det dreje sig om MIG..

På søndag går turen nemlig til Barcelona hvor den står på kursus hos pHformula i selskab med en masse lækre (og dygtige) kolleger.

Som altid når jeg skal mødes med gode kolleger bliver jeg ekstra selvkritisk – til daglig er jeg som sådan faktisk ikke særlig utilfreds med mig selv. Vil selvfølgelig som så mange andre godt lige tabe et par kilo (selv nogle måske vil syntes jeg trænger til at tage væsentligt mere), men alt i alt er jeg ok tilfreds. Her hjælper det ret godt at jeg har en sød mand der syntes jeg er dejlig som jeg er.

Nå, men når jeg skal være sammen med mine kolleger kommer der altså lidt ekstra fokus på mig selv. Så da jeg til morgen “pludselig” havde ekstra tid stod den på selvforkælelse. Først morgenmad og hjemmelavet slowjuice (drik din hudpleje) og så ned på klinikken.

Først fik brynene en gang farve og fimmerhår fjernet med voks også overlæben fik en tur med voksen -SHIT det gør NAS at vokse sin egen overlæbe, det må være et syn for guder at se hvordan jeg står og tripper og tager tilløb til at hive – og så kalder jeg det selvforkælelse.
Nå men det skal gøres, for selvom jeg er heldig at det “kun” er lyse dun (endnu) der pryder min overlæbe er de ikke velkomne.

Efter bryn og overlæbe er fixet er det neglenes tur.
Jeg ELSKER GELCOLOR, den ekstra holdbare lakering fra OPI der skal en tur i led-lampen for så at kunne holde i ca. 2 uger også selvom jeg arbejder med div. produkter på klinikken og bl.a. fjerner lak på mine kunder.
Igen i dag fald valget på en mørk farve, prøvede godt nok at holde et par lysere nuancer op mod mine hænder, men nej.
Det blev endnu engang til den nye mørke brune med lidt bordaux undetone That’s What Friends Are Thor der allerede er blevet en af mine favoritter fra OPI’s nye ICELAND Collection.

På hænderne er jeg vild med GELCOLOR, det er jeg ikke til mine tæer, syntes det er for besværligt for mig at bøje/kumme mig sammen når det skal fjerne. Og med den holdbarhed og glans den almindelig lak fra OPI har, syntes jeg slet ikke det er nødvendigt – så tå neglene fik lige en omgang i samme farve bare med almindelig lak.

Det var hvad jeg kunne nå på en god times selvforkælelse – og så blev der endda tid til en kop kaffe også.

Husk at selvforkælelse ikke er “egoistisk” det er egen-omsorg og når du har det godt og er glad for dig selv, kan du også bedre være noget for dine nærmeste og andre.

Og husk det nu: En glad kvinde er en smuk kvinde ❤️

På skønt gensyn

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...