I hænderne på en dygtig kollega

Endelig en ansigtsbehandling til mig.
Tror det er med kosmetologer som med mekanikerens bil – nogle gange kan vi godt trænge til et “eftersyn” af en professionel.

Selvom jeg jævnligt laver ansigtsbehandling på mig selv, så er det altså ikke det samme som at ligge på briksen og nyde følelsen af at ens hud er i gode kompetente hænder.

Var i dag på special kusus i AGE behandlinger hos pHformula, med mig havde jeg min veninde og kollega Henriette fra Pelant Care i Randers.
Hun og jeg “går langt tilbage” og har faktisk tidligere haft klinik sammen da min familie og jeg boede i Randers.
Nu har jeg fornøjelsen af at gæstebehandle i pHformula på hendes klinik (noget du kan læse mere om på www.pelantcare.dk).

Kurset indeholdt en del teori om ældning i huden, hvad sker der egentlig i huden når den ældes, hvorfor er det vigtigt at bruge solcreme hvis du vil forebygge rynker osv.
Vi diskuterede løsninger på de forskellige hudproblematikker der kommer i huden med alderen, og hvilke produkter fra pHformula der bedst løser de forskellige problemer.
Der blev undervist i behandlinger og hvordan vi ud fra kundens hud altid har mulighed for at skræddersy vores pHformula behandling ud fra kundens hud (det er præcis det jeg ELSKER ved pHformula) ikke nogle færdige “opskrifter” her. Hele dagen stod i hudens ældnings-tegn.

Det hele blev afsluttet med pratisk arbejde, først lavede jeg en behandling på Henriette og bagefter var det min tid til en tur på briksen.

Lidt om det Henriette tog udgangspunkt i:
En 50 år gammel velplejet hud der viser følgende ældningstegn:
Manglende volumen og fasthed (kollagen og elastin)
Spredt pigmentering (har været MEGET værre)
Forstørrede porer (de bliver større med alderen, men faktisk er mine blevet meget mindre takket være god hjemmepleje)
Overflade tørhed i huden (jeg er kommet i overgangsalderen og kan mærke min hud lettere udtørrer, og turen til Barcelona sidste uge var hård for min hud).

Ud fra det besluttede Henriette sig for at lave en kombineret AGE Level 1 & 2 behandling som hun afsluttede med en peel-off maske.

Huden blev renset, peelet, sensitivitets testet, fik først 2 lage AGE 1 syrer i hele ansigtet og derefter 1 (næsten 2) gange Level2 AGE syre i bekymringsrynken, de vandrette panderynker og andre synlige rynker.
Det kan lyde voldsomt med al den syre, men faktisk mærkede jeg ikke meget til den, da min hud er tilvænnet pHformula.

Efter syrebehandlingen lagde Henriette en såkaldt peel-off maske på mig, masken plastificere og bliver til gummi a la Ethan Hawke i Mission Impossible. Den detoxer huden så den bliver klar og frisk at se på, beroliger og køler så evt rødme efter syrene mindskes og huden falder til ro efter al den stimulering. Efter masken er fjernet fik min hud rigeligt med Post Recovery Creme, og havde jeg nu været en kunde på klinikken havde jeg også fået UV-protect på, men den frabad jeg mig da jeg bare skulle ud i bilen og hjem. Så er jeg nemlig fri for at rense huden inden sengetid, kan bare nøjes med at give den en gang Post Recovery mere så alle de gode virkestoffer får længere tid i huden.

Det var fedt bare at slappe af, modtage og nyde at hud terapeuten (Henriette) præcis vidste hvad min hud kunne have godt af.
Lige hvad jeg trængte til, og glæder mig til at opleve hvordan effekten af behandlingen bliver bedre dag for dag de næste dage når jeg følger op med hjemmepleje.
Mon ikke min hud er superfin når min datter skal giftes næste lørdag?
Det håber og tror jeg på ❤️

På skønt gensyn

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...