En “hud nørd” kommer til byen – mød Anette Kristine Poulsen LIVE

Hun sagde ja til min invitation.
For noget tid siden fik jeg den ide at jeg gerne ville invitere hudkloge Anette Kristine Poulsen til at holde et foredrag. Du kender hende måske som hudplejeekspert fra både Dagbladet BØRSEN og GO’ Morgen Danmark eller du følger hende på hendes blog Beautyspace.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at høre Anette Kristine Poulsen flere gange, både privat “for venindehyggens skyld” og arbejdsrelateret hos en leverandør.
Alle gangene har været en fornøjelse.

Anette tager nemlig udgangspunkt i det der dokumenteret virker i huden, hvilke vitaminer, syrer og antioxidanter vi skal gå efter hvis vi vil bevarer vores hud sund og stærk – hun er ikke fikseret på specifikke hudplejebrands.

Det betyder at man med udgangspunkt i hendes foredrag, nemt kan overføre det til sit favorit hudplejemærke, eller måske finde et nyt yndlingsprodukt der har netop de egenskaber i huden vi ved virker.

Anette har gjort det meste af forarbejdet for os, og nej jeg er faktisk ikke altid enig med hende, men det hun taler om er veldokumenteret, så man vælger jo selv ikke?

Hendes foredrag “SUPERHUD LIVE” er både underholdende og lærerigt med udgangspunkt i at det handler om hudens kvalitet, ikke antallet af rynker eller hvilken alder vi har, det handler om at få det bedste ud af det “materiale” vi har.

Jeg er så glad for jeg gjorde alvor af at invitere hende, og glæder mig til torsdag den 26. oktober hvor Den Gamle Biograf i Mariager kommer til at danne rammen om en skøn aften med Danmarks Hud-Nørd nr. 1 Anette Kristine Poulsen som garenteret som altid levere et fantastisk foredrag i hudplejens tegn.

Der bliver mulighed for at vinde lækre gaver, det er nemlig  lykkedes mig at få sponsoreret en del fantastiske hudplejeprodukter fra mine leverandører, men ingen kommer til at gå tomhændet hjem, der vil nemlig være en goodiebag til alle.

Og som mine veninder ved,  så holder jeg ikke noget uden bobler og ingen bobler uden lidt lækkert til.  Jeg glæder mig helt vildt.

Jeg har sat billetter til aftenen til salg på min webshop, så saml endelig dine veninder til en hyggelig aften.

På skønt gensyn

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...