Tip til dig der altid laver mærker i din neglelak inden den er tør

Nem 2 dages lakering af neglene
Egentligt er det sjældent at jeg har almindelig neglelak på mine fingernegle.
For det meste er det GelColor jeg har på, det holder længe og bliver ikke grimt når jeg er i kontakt med diverse olier og cremer på jobbet på klinikken.

Men, jeg er så heldig at være inviteret ud de næste 2 weekender, og da jeg ikke helt har styr på tøj/farvevalg bliver det til almindelig neglelak til julefrokosten i morgen.

Blev uddannet negletekniker hos OPI i 2003 og må jo indrømme at det er og bliver mit favorit neglelak mærke, selvom jeg også både har IDUN og NailsInc i butikken og i webshoppen.
Begge mærker er gode mærker og NailsInc er virkelig innovative når det gælder lak der også plejer neglene.

Men men – endnu engang faldt valget på OPIMalaga Wine en klassisk bordeaux der passer til ALT. Når jeg skal i byen lægger jeg som regel min lak om aftenen, dvs.  tå neglene får 2 lag – her er tåspredere uundværlige, jeg har i alt for mange år gået i spidse sko hvilket mine tæer bærer præg af .

Neglene på hænderne får kun 1 lag så de hurtigt tørrer.
Giver jeg 2 lag så ved jeg bare at jeg med stor sandsynlighed vågner op med aftryk fra sengetøjet i mine negle, for selvom neglene virker tørre inden jeg går i seng – så er de “bløde” og får nemt mærker så jeg kan lave det hele om i morgen.

Så 1 lag i aften der hurtigt tørrer og 1 lag igen i morgen der også tørrer ret hurtigt fordi første lag er virkeligt gennemtørt inden andet lag kommer på.
Jeg anbefaler altid samme fremgangsmåde til mine kunder, når de klager over at de altid får lavet mærker/hakker i neglene.

Husk også at overlak er en rigtig god ide hvis du vil have din neglelak til at holde sig pæn længe. Læg et nyt lag på hver 2. dag så det “kun” er overlakken du slider af ikke den farvede lak.

På skønt gensyn

Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...