Tricket der gør dig vild med kropsolie

Har du valgt olie fra fordi du føler dig fedet bagefter?
Jeg havde det faktisk på PRÆCIS samme måde. Syntes kropsolie virkede lækkert – i flasken eller på håndryggen når jeg testede den, på kroppen var det en helt anden histore. Syntes den var en EVIGHED om at tørre på huden og havde en lidt fedtet fornemmelse på kroppen. Men så fandt jeg den rigtige metode…

Tricket handler helt enkelt om timing, og hvordan du prioriterer din tid på badeværelset. Koncentrer dig om kropsplejen først.

Kropsolie er en gave til tør og skællet hud på kroppen, hvis du altså vælger en god en af slagsen . Vælg en af god kvalitet, baseret på naturlige olier fri for silikone. Gerne med både E og A vitamin. 2 vitaminer der er med til at holde huden sund og velfungerende,  blød og spændstig.

Jeg selv er glad for at bruge NUXE Huile Prodigieuse olien på mine ben. Den er lavet på botianiske olier, bl.a mandel, macadamia og arganolie.
Huden på benene er naturligt mere tør end på resten af kroppen. Det er her en kropsolie er ekstra god.

Du kan bruge kropsolie på to måder:

I brusekabinen:
Når du er færdig og har slukket for bruseren, stryger du overskydende vand af kroppen, så fordeler du kropsolien på den fugtige hud og så dupper du huden tør. Nemt og hurtigt til travle morgener.

Efter badet:
Som det FØRSTE efter du har tørret dig, masserer du olien ind på din varme og let fugtige hud. Er benene meget tørre kan du med fordel give et lag bodylotion oven på olien.

Vil du optimere resultatet, så skrub huden med en hamphandske, vaskeklud eller brug en bodyscrub.

Du vil opleve din hud bliver bedre fugtmættet og du bliver fri for “krokodille hud” på skinnebenene.

Bruger du “min” fremgangsmåde og venter med hår/ansigt til du er færdig med kroppen, garanterer jeg dig den lækreste bløde hud over hele kroppen.

På skønt gensyn

Gitte

De to lækre varianter, vi har i butikken
Skøn olie, der kan købes i forskellige størrelser, både på webshop og i butikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...