En lille behandling der gør en stor forskel

Lille behandling – stor virkning.

Fra naturens side har jeg  ABSOLUT INGEN farve på hverken bryn eller vipper, samtidig er jeg jo bleg og tager helst ikke sol i ansigtet, så alt i alt er jeg en “blegfis”
Heldigvis er der en “løsning” på problemet…

Og JA jeg synes det er et “problem” mest fordi jeg synes at ansigtet får mere karakter og personlighed, når der er lidt farve på vipperne og brynene er defineret med farve og form.

På klinikken er bryn & vipper helt klart den behandling jeg laver flest af, sikkert fordi den giver min kunde et øjeblikkeligt visuelt resultat når hun går fra klinikken 1/2 time senere. Jeg elsker at se den forvandling en forholdsvis lille indsats fra min side kan gøre.

Et veldefineret bryn der markerer og “løfter” øjenområdet og mørke vipper der indrammer dine øjne giver et frisker og yngre udseende (retning af bryn er det billigste facelift du kan få).

Syntes personligt jeg føler mig knap så morgentræt når jeg ikke også bliver mødt af en anonym fesen blegfis i spejlet. Så jeg farver mine bryn og vipper ca. hver 4 uge.

De fleste af mine kunder går med et fast interval på 4-5 uger og går aldrig klinikken uden vi har aftalt en ny tid til næste touch up.
Mange af dem siger ofte: det er meget bedre end hos frisøren, det svier slet ikke lige så meget.Er sikker på det har noget at gøre med de hos mig ligger ned på en behagelig briks med rolig musik i lokalet så de kan slappe af (kontra sidde med nakken i vaskestolen med andre kunder i salonen).

Efter farvning af brynene retter jeg dem i facon med skånsom hard voks. En mild vokstype der ikke belaster huden men kun klæber til hårene. Den kan tage selv korte fimrehår så det giver et meget glat og rent løft til brynet. Brynet gåes efter med pincet for et skarpere look.

For de fleste af mine kunder er farve og retning af brynet nok, men har man (som jeg selv) ikke tætte brynhår har man brug for lidt bryngrej.

Man jo fylde sit bryn ud med f.eks. IDUN Perfect Brows, en fibergele der fylder ud og ligner hår.
Jeg har lavet en lille video om hvordan jeg selv bruger IDUN Perfect Brow gel. 

Har du meget sparsomme hår eller er dit bryn lidt kort og har brug for forlængelse er en øjenbrynsblyant bedre til formålet.
Find en farve der matcher din brynfarve og fyld ud ved at tegne små “hår” /streger. IDUN øjenbrynsblyanten har en børste i enden til at frisere brynene med efter du har tegnet op, så virker det mere naturligt.

Jeg hjælper gerne mine kunder med at finde den bedste løsning til deres bryn, det er jeg sikker på din kosmetolog også gerne gør.

Kom igang og se hvilken forskel det gør for dit udseende.

På skønt gensyn

Gitte

Der er god hjælp at hente til at opnå perfekte bryn med IDUN Perfect Brow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...